23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på RetailNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Direktør-skifte i nordisk handelsgigant: Formand hopper i chefstolen for to måneder

Han havde ellers forladt sine roller i den daglige virksomhedsledelse for at fokusere på bestyrelsesarbejde, men for en tid genoptager han karrieren som CEO.

Per Thau har en fortid som blandt andet koncernchef i Dagrofa og koncerndirektør i Coop Danmark, og fra og med denne uge er han for en kort bemærkning vendt tilbage til en post som adm. direktør - denne gang i de nordiske Coop'ers fælles indkøbsselskab Coop Trading, hvor han ellers er bestyrelsesformand.

Det fremgår af et opslag på Linkedin, som Per Thau selv står bag, hvor han takker den nu afgående adm. direktør Michael la Cour for hans tid i jobbet. Michael la Cour skal videre til et topjob i Ikea i Singapore, og hans afløser tiltræder først til oktober. 

- Samtidig glæder jeg mig til at byde vores nye administrerende direktør, Anders Kind, velkommen til oktober. Anders er en passioneret og erfaren leder inden for detailhandel og indkøb, og jeg er ikke i tvivl om, at han vil tage Coop Trading til næste niveau sammen med vores stærke team. Indtil da vil jeg være midlertidig administrerende direktør med vores fantastiske ledelsesteam, der holder tingene i gang, skriver han.

- Det bliver en glidende og spændende overgang – fra en stærk CEO til en anden. De næste to måneder bliver travle med både min normale portefølje og som midlertidig administrerende direktør, men i oktober er jeg tilbage kun som formand for Coop Trading.

Coop Trading har base på Vesterbro i København og desuden kontor i spanske Valencia.

Trading forsyner 4.000 Coop-butikker i Danmark, Sverige, Norge og Finland med omkring 4500 varer i de tre fælles Coop-mærker, Coop, Änglamark og Xtra, som kommer fra omkring 700 forskellige leverandører i mange lande.

Se nøgletal for: {{ company.name }}
Dagligvarer Se tema
BREAKING
{{ article.headline }}
0.156|instance-web01